Udviklingskort

Som processredskab til borgerinddragelse har ZoffmannHolm videreudviklet “Bilkort”-spillet til et koncept kaldet ”udviklingskort”

Det klassiske “Bilkort”-spil er bygget op med udvalgte biler der konkurrerer på faktorer som hestekræfter, topfart og vægt.

Disse kendte spil-mekanismer overføres til projektudvikling hvor vægtningskriterierne skabes i samarbejde med byggegrupper og interessenter.

Frem for de klassiske biler udfyldes bilkort med idéer og ønsker til det kommende projekt og den ønskede udvikling. Vægtningskriterier udskiftes med parametre som eksempelvis bæredygtighed, fællesskab, økonomi, drift og målgrupper.

I stedet for at der konkurreres på udvalgte parametre, så anvendes metoden til at udforske ideerne og gå i dialog omkring ideernes kvaliteter og potentialer.

Brugere og rådgivere får på kort tid en gensidig forståelse for hinanden, og projektets potentialer og udfordringer.

“Udviklingskort” er særligt anvendeligt på mindre projekter som eksempelvis gårdrenoveringer, nærmiljøer ved boliger og projekter som flere brugergrupper med potentielt divagerende ønsker og behov. ”Udviklingskort” bidrager med stor værdi i den indledende fase hvor projektets programmer skal udvikles og hvor det er vigtigt at etablere et fælles fundament for projektets brugergrupper og interessenter.

Bilkort 1.jpg
Grønt strøg diagram.png
Bilkort 4.jpg