SDC Kantinehave

Mellem hovedindgangen og kantinen hos IBM i Ballerup ligger et atriumgårdrum, der siden anlæggelsen i 70’erne havde udviklet sig til et overgroet og utidsvarende haverum. Ved at bevare den overordnede struktur, store dele af chaussestensbelægning samt to fuldvoksne magnoliatræer og i tillæg tilføre en række nye elementer, har ZoffmannHolm Landskabsarkitekter omdannet gårdrummet til en moderne multifunktionel have. Haven fungerer som entré, kantinehave og udendørs arbejdsplads. Cirkelformede sidenicher blev omdannet til to slangeformede siddekanter, hvor sæder i træ tilbyder varierende sidemuligheder. Den bløde og grønne side tilbyde ro. Den hårde belagte side understøtter samtale og socialt ophold.

Prydgræsser plantet i organiske formationer skaber et semi-transparent bånd mod vinduerne og nyplantede hjortetak vil danne ”tag” over bænkene og bidrage med smukke røde efterårsfarver. Ved forårets komme står magnoliatræerne i overdådig hvid blomstring og afløser prydgræssernes flimrende vinterstande.

 

År: 2015

Lokalitet: Ballerup

Byggesag: Omlægning af atriumgård

Bygherre: SDC

Rolle: Totalrådgiver

Anlægsgartner: Køge Bugts Anlægsgartner

Areal: 600m2

Anlægssum: 800.000 Kr

DSC_0049.JPG
MIndmap snak2.jpg
 
Årshjul.jpg
Samlet kort-03 luftig kant.jpg
exterieru-mennesker-gron.jpg
DSC_0078.jpg
DSC_0080.jpg